23948sdkhjf

Betalingskomet opruster med dansk landechef

Svenske Klarna, der på få år er vokset til Europas største og verdens fjerdestørste fintech-selskab, har for første gang ansat en dansk landechef.

Og det er en internationalt erfaren lederprofil med en passion for digitale services, der har sat sig i stolen, nemlig 34-årige Martin Hein, som med titlen Country Manager har fået ansvaret for at udvikle og vækste kendskabet til Klarna i Danmark.

Martin Hein er Master of Science i Business & Innovation og kommer senest fra en stilling som General Manager for Daniel Wellington i Sydøstasien. Han har tidligere markeret sig i rollen som General Manager hos Ecco i Singapore og Malaysia og er netop hjemvendt til Danmark efter 12 år i udlandet.

– Jeg ser frem til at bidrage til Klarnas imponerende vækst. Det danske marked er stadig dugfriskt for Klarna, men har et stort potentiale, og vi er derfor begejstrede for endelig at kunne vise danskerne, hvorfor vi er en revolutionerende shopping- og betalingstjeneste, siger han.

Store danske ambitioner

Med ansættelsen har virksomheden taget endnu et vigtigt skridt på sin danske vækstrejse, der i skrivende stund omfatter et københavnsk hovedkontor med danske medarbejdere og kundeservice, og hvor store internationale detailhandlere som H&M, Zara og Nike allerede i nogen tid har tilbudt betalinger som vækstpartner med Klarna i Danmark, mens adskillige danske mærker netop har tilsluttet sig for at få adgang til Klarnas millioner af kunder over hele kloden – herunder Pandora, HiFi Klubben, Jabra, Georg Jensen, Unisport og Coolshop.

– Vi vil naturligvis arbejde meget tæt med danske retailers uden for Danmarks grænser med aktiviteter, der hjælper dem i deres ekspansion globalt takket være vores verdensomspændende reach, fortæller Martin Hein og tilføjer:

– Vi har store ambitioner for Danmark, hvor vi netop har lanceret nye features i vores app med inspiration til at shoppe i mange danske webshops. Der er flere services på vej, som jeg ser frem til at præsentere i nærmeste fremtid.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141